Regnvejrslørdag i Farum
På en regnfuld lørdag mødte Farum Cats VEST Danmark i en spændende og intens DAFL-kamp. Farum stillede med 19 spillere på dagen og kampen blev spillet som 14-a-side. Forholdende gjorde at både banen og bolden var glatte, så til trods for at kampen blev spillet at to hold med højt teknisk niveau, var det ikke verdens flotteste fodbold. Farum Cats, der snart er kendt for deres langsomme starter og stærke comebacks, fandt sig hurtigt bagud efter første quarter. Det var tydeligt for Farum, at de i denne kampe manglede der sædvanlige full forward Mikkel Hjerpe. I de første 20 minutter formåede VEST Danmark at lægge et solidt pres på Farum med tre goals og et behind, mens Farum kun kunne svare igen med et enkelt behind, hvilket resulterede i en stilling på 0.1 (1) til 3.1 (19) i VEST Danmarks favør.
For at få nogle flere point på måltavlen i andet quarter, rykkede Farum Cats Mikkel Kjøge fra forsvaret til angrebet, hvilket bidrog markant til holdets forbedrede angrebsspil. Farumdrengene begyndte stille og roligt at finde rytmen og særligt forsvarslinjen leverede en solid indsats. Der blev scoret to goals og hele seks behinds, mens VEST Danmark tilføjede yderligere et goal og en behind til deres score. På trods af forbedringen var Farum stadig bagud ved halvlegen, med en score på 2.6 (18) mod VEST Danmarks 4.2 (26).
Tredje quarter så en fortsættelse af Farum Cats' forbedrede indsats, hvor der blev scoret yderligere et goal og et behind. VEST Danmark holdt dog trit og udvidede deres føring med to goals og flere behinds. Ved slutningen af tredje quarter var stillingen 3.7 (25) til Farum Cats og 6.7 (43) til VEST Danmark. Til trods for at være bagud med tre goals, var Farums kampgejst ikke til at tage fejl af.
Farum Cats gik stærkt motiveret ind til fjerde og sidste quarter. Farums midtbane og angreb leverede imponerende fire goals og seks behinds. Det var desværre ikke nok til at nå helt i mål og kampen endte med en sejr til VEST Danmark med en margin på syv point, og slutresultatet blev 7.13 (55) til Farum Cats og 9.8 (62) til VEST Danmark. Mikkel Norlander var tilbage på banen for Farum og spillede sin DAFL-kamp nr. 250, en imponerende milepæl i hans karriere. Herudover er Mikkel også den mest scorende spiller i DAFLs historie. Gustav Kuchinke blev fortjent kåret som kampens spiller for at have vist et meget højt niveau gennem kampen. Næste hjemmekamp er allerede nu på lørdag mod Copenhagen Barracudas.